Hjemmeværnets opgaver, uddannelse og materiel skal styrkes. Det er klart udtrykt i det politiske forlig om Forsvaret 2018-2023.

- Hæren skal oprette en fuldt professionel dansk brigade, som er klar til at blive sendt ud af landet i en krisesituation. Derfor er der et meget stort og ekstra behov for et hjemmeværn, som kan træde til og tage sig af de hjemlige beskyttelsesopgaver i den forbindelse, sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ved præsentationen:

1. Der kan i tilfælde af en ekstraordinær situation mobiliseres ca. 20.000 soldater fra Totalforsvarsstyrken og Hjemmeværnet
2. Opstilling af Totalforsvarsstyrken sker i rammerne af Hjemmeværnet
3. Mulighederne for at øge rekrutteringen til Hjemmeværnet af værnepligtige efter endt værnepligt forfølges
4. Forsvarets og Hjemmeværnets reservister (op til ca. 4.000), der ikke er bundet af anden opgaveløsning, f.eks. ved Forsvarets enheder, vil indgå
5. Der påbegyndes en modernisering af prioriterede dele af Hjemmeværnets materiel, så Hjemmeværnets evne til at løse sikrings- og bevogtningsopgaver styrkes
6. Der etableres i forligsperioden grundlag for fremtidens flotillestruktur i Marinehjemmeværnet med henblik på udskiftning af marinehjemmeværns-fartøjerne efter 2023
7. I den forbindelse gennemføres et pilotprojekt vedrørende mindre, hurtiggående skibe
8. Hjemmeværnets frivillige  yder derudover fortsat et væsentligt bidrag til at opretholde samfundets samlede beredskab, herunder gennem støtte til Forsvaret, Politiet, Redningsberedskabet og Skat.

Hjemmeværnet består i 2018 af ca. 14.000 aktive soldater og ca. 30.000 frivillige i reserven.

De frivillige, der leverer Hjemmeværnets militære kapacitet, støttes af en struktur med godt 500 fastansatte fordelt på myndigheder i hele landet.