Hjemmeværnets militære kapacitet skal styrkes
Hjemmeværnets opgaver, uddannelse og materiel skal styrkes. Det er klart udtrykt i det politiske forlig om Forsvaret 2018-2023.
- Hæren skal oprette en fuldt professionel dansk brigade, som er klar til at blive sendt ud af landet i en krisesituation. Derfor er der et meget stort og ekstra behov for et hjemmeværn, som kan træde til og tage sig af de hjemlige beskyttelsesopgaver i den forbindelse, sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ved præsentationen:
- Der kan i tilfælde af en ekstraordinær situation mobiliseres ca. 20.000 soldater fra Totalforsvarsstyrken og Hjemmeværnet
- Opstilling af Totalforsvarsstyrken sker i rammerne af Hjemmeværnet
- Mulighederne for at øge rekrutteringen til Hjemmeværnet af værnepligtige efter endt værnepligt forfølges
- Forsvarets og Hjemmeværnets reservister (op til ca. 4.000), der ikke er bundet af anden opgaveløsning, f.eks. ved Forsvarets enheder, vil indgå
- Der påbegyndes en modernisering af prioriterede dele af Hjemmeværnets materiel, så Hjemmeværnets evne til at løse sikrings- og bevogtningsopgaver styrkes
- Der etableres i forligsperioden grundlag for fremtidens flotillestruktur i Marinehjemmeværnet med henblik på udskiftning af marinehjemmeværns-fartøjerne efter 2023
- I den forbindelse gennemføres et pilotprojekt vedrørende mindre, hurtiggående skibe
- Hjemmeværnets frivillige yder derudover fortsat et væsentligt bidrag til at opretholde samfundets samlede beredskab, herunder gennem støtte til Forsvaret, Politiet, Redningsberedskabet og Skat.
Hjemmeværnet består i 2018 af ca. 14.000 aktive soldater og ca. 30.000 frivillige i reserven.
De frivillige, der leverer Hjemmeværnets militære kapacitet, støttes af en struktur med godt 500 fastansatte fordelt på myndigheder i hele landet.