Forsvarschefen om forestående implementering af Forsvarsforliget

Folk & Sikkerhed har udsendt denne orientering:

Tirsdag 4. september 2018 var Forsvarschefen på besøg på Frederiksberg Slot for at kommentere implementeringsprocessen af forsvarsforliget. Generalen oplyste, at Forsvaret indtil videre ikke har implementeret forliget, og at man stadig er i forberedelsesfasen.  

Derfor gennemgik forsvarschefen i stedet, hvilke ændringer Forsvaret vil gennemgå qua forliget. 

Forsvarschefen lagde ud med at fortælle, at Forsvarets primære opgaveløsning har ændret sig fra at beskytte nationen mod udefrakommende styrker, til at beskytte rigets sikkerhed mod interne trusler. 

Derfor er der i dag 800 mand indsat til daglig national opgaveløsning, eksempelvis til at overvåge luftrummet i hovedstadsområdet. Der er et højt beredskab i forhold til terrortrusler i hovedstadsområdet, men også i forhold til overvågning af søterritoriet og luftrummet.  

I forhold til overvågning af Grønland og Arktis, vil man inddrage grønlændere mere i opgaveløsningen. Det gøres blandt andet ved at skabe flere praktikpladser i Forsvaret til grønlændere og ved at betale for ud- og hjemrejse, når de aftjener værnepligt i Danmark. I forbindelse med værnepligten, vil forsvarsforliget give mulighed for at implementere en ny form for værnepligt, hvor denne i højere grad vil fokusere på interne sikringsopgaver. Den nye værnepligtsform vil give Forsvaret mulighed for at indsætte større mængder personel til at sikre danske knudepunkter. 

 

Forsvarets struktur og organisation

Forsvarschefen kom herefter ind på Forsvarsforligets betydning for Forsvarets struktur og organisation. Forsvaret overgår til en ny organisation pr. 1. januar 2019. Eksempelvis vil Værnsfælles Forsvarskommando overgå til Forsvarskommandoen, Hærstaben til Hærkommandoen, Marinestaben til Søværnskommandoen og Flyverstaben til Flyverkommandoen. 

Som noget nyt vil der blive etableret et multinationalt divisionshovedkvarter i Baltikum, som Danmark har taget initiativ til, for at bidrage til NATO’s afskrækkelse i Østersøregionen. Søværnet vil få en 3. Eskadre, der har til hensigt at varetage det nationale område. 1. Eskadre skal derfor varetage Nordatlanten og 2. Eskadre internationale opgaver. 

Flyverkommandoen vil få oprettet et nyt operationscenter – National Air Operations Center, til at håndtere nationale luftoperationer, samt en Task Group – Special Operations Air Task Group, til at indsætte helikoptere og transportfly i specialoperationer. 

Specialoperationskommandoen opstiller derudover et hovedkvarter for specialoperationsstyrker med Belgien og Holland, efter opfordring fra NATO. 

 

Forsvarets kapaciteter  

Forsvarschefen afsluttede sit oplæg ved at komme ind på Forsvarsaftalens betydning for Forsvarets kapaciteter. Søværnet var i fokus, og her blev det nævnt, at fregatterne vil få kapaciteter til områdeluftforsvar, med SM-2 og SM-6, samt at alle 9 maritime helikoptere vil blive udrustet med anti-ubådskrigsførelse, og at nye flerformålsskibe vil blive anskaffet. Flerformålsskibene skal kunne klare havmiljøopgaver udover at besidde militære kapaciteter.

Afslutningsvis blev forsvarschefen spurgt ind til truslen fra Rusland, hvortil han svarede, at Rusland ikke er en konventionel trussel mod Danmark, da størrelsesforholdet mellem NATO’s styrker overfor de russiske er så markante, at en konventionel krig ville være yderst usandsynlig.

Forsvarsforlig 2018-2023

Regeringen fremlagde søndag 28. januar 2018 det nye 6-årige forsvarsforlig 2018-2023.

Forligsaftalen er indgået med regeringspartierne i samarbejde med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Ved fremlæggelsen sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at det nye forsvarsforlig er en substantiel investering i Forsvaret som et stærkt værn om Danmark.

Partierne er enige om at løfte bevillingen med 800 mio. kroner i 2018, stigende til 4,8 mia. kroner i 2023, hvilket svarer til en forøgelse af Forsvarets årlige bevilling med mere end 20%, ligesom materielinvesteringerne øges betydeligt.

Med aftalen styrkes Forsvarets bidrag til NATO's kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det  statslige redningsberedskab.

---

Det nye forsvarsforlig omfatter, at værnepligten - én af soldaterforeningsbevægelsens store mærkesager - fastholdes og endog forstærkes. Antallet af værnepligtige øges med ca. 500 mand årligt, hvoraf en gruppe skal aftjene 8 måneders værnepligt. For de øvrige bevares 4 måneders værnepligt. Der indkaldes flere værnepligtige til Livgarden, det statslige redningsberedskab og brigadens mobiliseringskompagnier.

En ny brigade med omkring 4.000 professionelle soldater skal fra 2024 kunne udsendes i længere tid. Brigaden kræver styrkede kapaciteter, herunder flere kampvogne, luftværn, droner og yderligere artilleri. Enheder i brigaden skal også kunne indsættes i internationale operationer.

Læs aftaleteksten (et resume af aftalen eller hele aftaleteksten) her nedenfor!

Forsvarsforlig-2018-2023-Resume-af-aftale

Resume af aftaleteksten om det nye forsvarsforlig.

Forsvarsforlig-2018-2023

Læs hele aftaleteksten om det nye forsvarsforlig her.