NATO-krav om øget forsvarsbudget

Regeringen og forsvarspolitikerne har her i 2019 sat fokus på at kunne præsentere en plan for, hvorledes Danmark - delvis - når 2024 NATO-målet om at anvende 2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet) på forsvaret. 

NATO-målet* blev fastsat på en konference i Wales i 2014.

I 2019 er det opgjort, at kun 15 af de 29 NATO-medlemmer har kurs mod at nå målet i 2024. Så Danmark er ikke alene! 

Flere NATO-lande har i forløbet rettet kritik af at benytte BNP som målestok til at opgøre de enkelte landes bidrag på.

Det 6-årige forsvarsforlig fra januar 2018 løftede det danske forsvarsbudget med 12,8 mia. kroner frem til og med 2023.

Det vil da være på i alt 26,5 mia. kroner. 

Regeringen og de øvrige partier bag forsvarsforliget har i januar 2019 indgået en tillægsaftale om at tilføre Forsvaret yderligere 1,5 mia. kroner ekstra  i 2023.

Herudover vil der ved interne rokader af udgiftsposter på statsbudgettet blive "overført" yderligere 3 mia. kroner til Forsvarets budget.

Derved løfter man i 2023 forsvarsbudgettet med ialt 4,5 mia. kroner, og det samlede forsvarsbudget vil dermed udgøre 1,5 pct. af BNP.

I indeværende år - 2019 - bruger Danmark 1,21 pct. af BNP på Forsvaret.

 

Medlemslande, som ligger under to procent skal

1) bremse den faldende tendens, 2) sigte mod at øge udgifter reelt, og 3) sigte mod to procent som mål inden for et årti.

Tillægsaftalen 2019

Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023.
Læs tillægsaftalen her:

Hæren får sin første lette infanteribataljon

Foto: Sune Wadskjær Nielsen, FKO

Slesvigske Fodregiment i Haderslev bliver rygraden i Hærens nye kampenhed, der skal kunne sættes ind med kort varsel fra land, vand eller fra luften.


Hæren har fået et nyt regiment. Fredag 8. februar 2019 fik det genopstandne Slesvigske Fodregiment overrakt sin fane af H.M. Dronningen ved en ceremoni på Haderslev Kaserne.

Slesvigske Fodregiment bliver samtidig omdrejningspunktet for opbygningen af en helt ny kampenhed i Hæren, nemlig en let infanteribataljon, der skal kunne sættes ind med kort varsel både nationalt og internationalt. 

Den lette infanteribataljon skal løse opgaver, der ligger mellem dem, som specialoperationsstyrkerne har, og dem som traditionelle hærstyrker har. Soldaterne kommer til at kunne indsættes ved hjælp af f.eks. Hercules-transportfly, helikoptere og patruljefartøjer.

Den ny bataljon skal bygges op helt fra bunden. Fuldt udbygget vil den tælle cirka 500 soldater. Det kommer til at tage fem år. På nuværende tidspunkt er bataljonsstaben på plads. Til august kommer de første værnepligtige og gennemfører deres basisuddannelse. Det danner afsæt for opbygningen af det første kompagni. Sideløbende udvikles finskyttesektionen. Fuldt opbygget vil bataljonen have et stabskompagni, tre infanterikompagnier og et uddannelseskompagni med værnepligtige.


Slesvigske Fodregiment blev nedlagt i 2000. Med genoprettelsen af regimentet i Haderslev går Hæren fra tre til fire kamptropsregimenter. Organisatorisk kommer den nye lette infanteribataljon til at høre under 2. Brigade.

Regimentschefen bliver oberst Lars Mouritsen.

Kilde: FKO

Historisk dag for Hæren

Ny brigade indviet 

4.000 soldater skal indgå i den ny brigade, der torsdag 10. januar blev indviet ved en parade ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.
 

Kort efter nytår startede et nyt kapitel for den danske hær. Som en del af det ny forsvarsforlig blev den ny 1. brigade tidligere i dag indviet ved en stor parade på kasernen i Holstebro. Brigaden kommer til at bestå af 4.000 soldater og vil i løbet af de næste par år blive opbygget til fuld kampkraft. 

- Når vi opretter en brigade på 4.000 mand, som dermed bliver Hærens største enhed, så er det værd at fejre. Det er ganske vanskeligt at holde armene nede, for det er kæmpe stort og jeg har glædet mig. At gå fra at have 1.000 soldater til 4.000 soldater og en slagkraftig brigade, det er der ikke andet end positive ting at sige om,  siger brigadegeneral Henrik Lyhne, der er chef for 1. brigade.


Formålet med brigaden er, at den skal kunne indsættes som selvstændig kampenhed og reaktionsstyrke. Med andre ord skal brigaden kunne det hele. Derfor kommer den også til at indeholde enheder fra alle hærens regimenter, så den både rummer kampsoldater, kampvogne, artilleri, ingeniører og meget mere.

- 1. brigade har hidtil været en troppeenhed med enheder, der var specialiseret til at deltage i internationale missioner. Nu får vi en regulær brigade, en troppeenhed med 4.000 soldater, som selvstændigt kan indsættes i kamp, og det er et helt nyt kapitel i Hærens historie, siger Henrik Lyhne.


Den nye brigade er blevet oprettet på grund af et ændret trusselbillede, der har betydet et ønske fra NATO om at oprette flere divisioner og brigade. Og som trofast samarbejdspartner har man fra dansk side valgt at imødekomme det ønske.

- Efter nogle år, hvor man har fokuseret anderledes, så efterspørger NATO nu nogle slagkraftige enheder, der kan indsættes mod det, man tror kan blive en modstander. Og det lytter vi til i Danmark, og derfor har vi besluttet at levere den her slagkraftige brigade, siger Henrik Lyhne.

Opbygningen af den nye brigade er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Arbejdet er i fuld gang, men udover at der skal rekrutteres og uddannes flere soldater, så skal der også stadig investeres i nyt materiel og udstyr. Og det tager alt sammen tid.

- Vi kommer til at udnytte denne forligsperiode helt, som løber til 2023. Det er et kæmpe projekt, og jeg skal bruge cirka 1.000 soldater mere, end jeg har i dag, for at komme op på den fulde styrke, slutter Henrik Lyhne.

Kilde og foto: Martin Schmidt Jørgensen, FKO 

Ny 3. Eskadre

Søværnet har fået en ny 3. Eskadre med ansvar for de nationale opgaver i danske farvande.


Fra nytår varetages Søværnets nationale opgaver af en ny 3. Eskadre. Eskadren vil blive administreret af staben fra Flådestation Frederikshavn, men langt størstedelen af de ansatte, som i årsværk tæller 398, er placeret på tjenestesteder over hele landet. 
Det bedste eksempel på det er de 21 redningsstationer, der dækker fra Bornholm til den jyske vestkyst og fra Skagen til Gedser.


Danmarks sikkerhed og velfærd til søs
Så kort kan opgaven beskrives. I praksis er ansvaret dog meget bredt og samler en række mindre myndigheder under det samme våbenskjold, som i øvrigt netop er blevet godkendt.

Ud over den allerede nævnte Kystredningstjeneste drejer det sig om Søværnets Overvågningsenhed, Division 31 (som omfatter patruljeskibene i Dianaklassen), division 32 (som omfatter miljøskibene og transportfartøjet Sleipner), samt skoleskibene, der varetager uddannelse af officerselever. 

Etableringen af 3. Eskadre vil blive markeret med en større festlighed i Frederikshavn den 7. februar.

Kilde: Lars Bøgh Vinther, FKO

Forsvarschefen om implementeringen af Forsvarsforliget

Tirsdag 4. september 2018 var Forsvarschefen på besøg på Frederiksberg Slot for at kommentere forsvarsforliget. Generalen oplyste, at Forsvaret arbejder på at implementere forliget, men at man stadig er i forberedelsesfasen.  

Forsvarschefen redegjorde for, hvilke ændringer Forsvaret vil gennemgå qua forliget. 

Forsvarschefen vurderede, at Forsvarets primære opgaveløsning har ændret sig fra at beskytte nationen mod udefrakommende styrker, til at beskytte rigets sikkerhed mod interne trusler. 

Derfor er der i dag 800 mand indsat til daglig national opgaveløsning, eksempelvis til at overvåge luftrummet i Hovedstadsområdet. Der er et højt beredskab i forhold til terrortrusler i hovedstadsområdet, men også i forhold til overvågning af søterritoriet og luftrummet.  

I forhold til overvågning af Grønland og Arktis vil man inddrage grønlændere mere i opgaveløsningen. Det gøres blandt andet ved at skabe flere praktikpladser i Forsvaret til grønlændere og ved at betale for ud- og hjemrejse, når de aftjener værnepligt i Danmark.

I forbindelse med værnepligten vil forsvarsforliget give mulighed for at implementere en ny form for værnepligt, hvor denne i højere grad vil fokusere på interne sikringsopgaver. Den nye værnepligtsform vil give Forsvaret mulighed for at indsætte mere personel til at sikre danske knudepunkter. 

 

Forsvarets struktur og organisation

Forsvarschefen kom herefter ind på Forsvarsforligets betydning for Forsvarets struktur og organisation. Forsvaret overgår til en ny organisation pr. 1. januar 2019. Eksempelvis vil Værnsfælles Forsvarskommando overgå til Forsvarskommandoen, Hærstaben til Hærkommandoen, Marinestaben til Søværnskommandoen og Flyverstaben til Flyverkommandoen. 

Som noget nyt vil der blive etableret et multinationalt divisionshovedkvarter i Baltikum, som Danmark har taget initiativ til, for at bidrage til NATO’s afskrækkelse i Østersøregionen.

Søværnet vil få en 3. Eskadre, der har til hensigt at varetage det nationale område. 1. Eskadre skal derfor varetage Nordatlanten og 2. Eskadre internationale opgaver. 

Flyverkommandoen vil få oprettet et nyt operationscenter – National Air Operations Center, til at håndtere nationale luftoperationer, samt en Task Group – Special Operations Air Task Group, til at indsætte helikoptere og transportfly i specialoperationer. 

Specialoperationskommandoen opstiller derudover et hovedkvarter for specialoperationsstyrker med Belgien og Holland, efter opfordring fra NATO. 

 

Forsvarets kapaciteter 

Forsvarschefen afsluttede sit oplæg ved at komme ind på Forsvarsaftalens betydning for Forsvarets kapaciteter. Søværnet var i fokus, og her blev det nævnt, at fregatterne vil få kapaciteter til områdeluftforsvar med SM-2 og SM-6, samt at alle 9 maritime helikoptere vil blive udrustet med anti-ubådskrigsførelse, og at nye flerformålsskibe vil blive anskaffet. Flerformålsskibene skal kunne klare havmiljøopgaver udover at besidde militære kapaciteter.

Afslutningsvis blev forsvarschefen spurgt ind til truslen fra Rusland, hvortil han svarede, at Rusland ikke er en konventionel trussel mod Danmark, da størrelsesforholdet mellem NATO’s styrker overfor de russiske er så markante, at en konventionel krig ville være yderst usandsynlig.

Forsvarsforlig 2018-2023

Regeringen fremlagde søndag 28. januar 2018 det nye 6-årige forsvarsforlig 2018-2023.

Forligsaftalen er indgået med regeringspartierne i samarbejde med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Ved fremlæggelsen sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at det nye forsvarsforlig er en substantiel investering i Forsvaret som et stærkt værn om Danmark.

Partierne er enige om at løfte bevillingen med 800 mio. kroner i 2018, stigende til 4,8 mia. kroner i 2023, hvilket svarer til en forøgelse af Forsvarets årlige bevilling med mere end 20%, ligesom materielinvesteringerne øges betydeligt.

Med aftalen styrkes Forsvarets bidrag til NATO's kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det  statslige redningsberedskab.

---

Det nye forsvarsforlig omfatter, at værnepligten - én af soldaterforeningsbevægelsens store mærkesager - fastholdes og endog forstærkes. Antallet af værnepligtige øges med ca. 500 mand årligt, hvoraf en gruppe skal aftjene 8 måneders værnepligt. For de øvrige bevares 4 måneders værnepligt. Der indkaldes flere værnepligtige til Livgarden, det statslige redningsberedskab og brigadens mobiliseringskompagnier.

En ny brigade med omkring 4.000 professionelle soldater skal fra 2024 kunne udsendes i længere tid. Brigaden kræver styrkede kapaciteter, herunder flere kampvogne, luftværn, droner og yderligere artilleri. Enheder i brigaden skal også kunne indsættes i internationale operationer.

Læs aftaleteksten (et resume af aftalen eller hele aftaleteksten) her nedenfor!

Forsvarsforlig-2018-2023-Resume-af-aftale

Resume af aftaleteksten om det nye forsvarsforlig.

Forsvarsforlig-2018-2023

Læs hele aftaleteksten om det nye forsvarsforlig her.