I fokus ...

08-09-2017

 

af Peter M. Andersen, formand Folk & Sikkerhed

De seneste måneder har der med jævne mellemrum været debatindlæg omkring værnepligt – for eller imod. Indlæggene var været domineret af (politisk) ideologi, fagforeningspolitik, holdninger og – for enkelte indlægs vedkommende – slet og ret uvidenhed.

Ideologi, fagforeningspolitik m.v. skal der naturligvis være plads til i debatten, og sådanne budskaber er væsentlige. Men når debatten domineres af disse budskaber, fortabes fokus på det væsentligste spørgsmål:

Er der nuværende og forventede fremtidige opgaver, der med fordel – og omkostningseffektivt – vil kunne løses af værnepligtige fremfor et stående forsvar. Fælles for samtlige indlæg er, at ingen forholder sig konkret og i detaljen til dette spørgsmål.

I Folk & Sikkerhed, som er Danmarks største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation, er vi ikke i tvivl om, at en forøgelse af antallet af værnepligtige og en forlængelse af værnepligten bør være væsentlige komponenter i det kommende forsvarsforlig. Årsagen er simpel:

Dansk forsvar i dag er et lille ekspeditionsforsvar, der er indrettet til at indgå med begrænsede styrkebidrag i internationale koalitioner imod en underlegen fjende langt væk fra Danmarks grænser, om end en gradvis omstilling i forsvaret er iværksat. Imidlertid har den sikkerhedspolitiske virkelighed – ikke mindst i Østersøområdet – ændret sig meget drastisk de seneste år. Dansk forsvar af i morgen skal – for at være rede til at imødegå en mulig forværring af den sikkerhedspolitiske virkelighed – have en helt anden robusthed. Med robusthed menes både bredde – dvs. kapaciteter – og dybde – dvs. udholdenhed, eller med andre ord: styrkeopbygning.

 

To myter om værnepligt

Nogle af indlæggene omkring værnepligt forsøger at skabe et billede af, at en værnepligtig ikke er en soldat. Det er forkert. En værnepligtig, der har modtaget 9-12 måneders uddannelse i enhedsramme, er en fuldbefaren soldat. De mange, mange officerer og befalingsmænd, der i årenes løb har uddannet og i øvrigt beskæftiget sig med værnepligtige, kan skrive under på dette. Indtil slutningen af 1980’erne var værnepligten i mange af Hærens tjenestegrene 12 måneder. Tusindvis af de soldater, der gjorde tjeneste på Balkan, i Afghanistan og i Irak, modtog 4+8 måneders grunduddannelse efterfulgt af en kort missionsforberedende uddannelse, hvorefter de blev udsendt. En del af de soldater, der i disse dage bliver udsendt til NATO’s træningsmission i Irak, blev indkaldt i august sidste år – dvs. for mindre end et år siden. Hvor er forskellen?

En del af indlæggene omkring værnepligt fremhæver, at værnepligten er den dyreste rekrutteringsplatform til forsvaret. Det er muligvis korrekt, hvis man betragter værnepligten alene som en rekrutteringsplatform. Det primære formål med værnepligten er imidlertid ikke at rekruttere til forsvarets stående enheder eller til hjemmeværnet. Det er heller ikke at bidrage til forsvarets forankring i samfundet, eller at uddanne robuste samfundsborgere. Det primære formål med værnepligt er – eller bør være – at uddanne styrker, der kan trækkes på, hvis situationen skulle nødvendiggøre dette. Styrkelse af rekrutteringsgrundlaget til forsvarets stående enheder eller til hjemmeværnet og bidrag til forsvarets forankring i samfundet er imidlertid meget positive sidegevinster ved værnepligten, som også bør tages i betragtning som væsentlige argumenter for værnepligten. Sverige, der reelt set afskaffede værnepligten i 2010, har netop genindført den, fordi der ikke kunne rekrutteres det nødvendige antal soldater. Hvad får nogen til at tro, at Danmark skulle adskille sig?

 

Opgaver for værnepligtige?

Værnepligtige, der uddannes i 9-12 måneder, vil kunne løse en meget lang række opgaver, som det ikke vil give nogen som helst (økonomisk) mening at sætte et stående forsvar til at løse. Med den nuværende sikkerhedspolitiske situation ligger det nok ikke lige for at uddanne værnepligtige til at forsvare Køge Bugt. Hvad der imidlertid langt fra er utænkeligt er, at der på et tidspunkt kan blive behov for en styrkeopbygning i Østersø-regionen, og at Danmark i den situation skal være klar til at modtage styrker fra andre NATO-lande. I så fald vil der nemt kunne blive behov for ikke uvæsentlige styrker til at løse opgaver så som observation, overvågning, bevogtning, afspærring, logistik samt – muligt – lettere kampoperationer. Det er styrker, som Danmark p.t. ikke råder over, og hvis behovet skulle opstå, vil der ikke være tid eller i øvrigt en struktur til at uddanne et tilstrækkeligt antal. Hvis man tænker i sådanne baner giver værnepligten lige pludselig rigtig god mening.

Og værnepligten giver endnu bedre mening, hvis intentionen med det kommende forsvarsforlig er gradvist at genopbygge dansk forsvar fra et lille-bitte ekspeditionsforsvar til et forsvar, der er rustet til fremtiden. Det har bl.a. Norge, Sverige, Finland, Baltikum, Polen og Tyskland gjort. Tager de alle fejl?

 

Værnepligten er ikke løsningen, men en del af løsningen

Hvis dansk forsvar, inklusive hjemmeværnet, skal rustes til fremtidens mulige/sandsynlige opgaver, kræver det en meget stor omstilling. Der vil skulle investeres i nye kapaciteter. Og der vil skulle investeres i styrkeopbygning. I denne omstillingsproces er værnepligten ikke løsningen – men værnepligten er en (væsentlig) del af løsningen. Om hvis man alligevel skal igennem en stor omstillingsproces er spørgsmålet, om man ikke skulle tage skridtet fuldt ud nu og indføre værnepligt for både mænd og kvinder. Det har både Norge og Sverige gjort.

Lad os nu få debatten om værnepligt tilbage på sporet, hvor den hører hjemme, og hvor fagligheden og sagligheden er i højsædet. Situationen og det forestående forsvarsforlig er alt for alvorlig til, at debatten drukner i budskaber, som er præget af dybest set uvedkommende hensyn.

 

24-08-2017

Sverige genindfører værnepligt 

Den svenske regering indgik i sidste uge et bredt forsvarsforlig i den svenske Riksdag.

Forsvarsforliget indebærer, at det svenske forsvar løftes med 2,7 mia. svenske kroner hvert år i årene 2018-2019-2020.

Forsvarsforliget tager udgangspunkt i konstateringen af "øgede militære- og efterretningsaktiviteter i regionen".

Forliget skal ses i den sammenhæng, at det svenske forsvar allerede i år har fået ekstra 500 mio. svenske kroner, og at det i marts blev besluttet at genindføre værnepligt for både mænd og kvinder. I januar 2018 indkaldes mindst 4.000 værnepligtige, som skal gennemgå en 11 måneders uddannelse. Sverige afskaffede værnepligt i 2009.

Sverige, der ikke er medlem af, men har partnerstatus med NATO, vil derved i 2018 anvende 1,06 pct. af BNP på forsvar - og altså fortsat under de 2 pct., som NATO-landene er enige om at stile mod.

23-06-2017

Regeringen har lanceret sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

Strategien leverer svar på de væsentligste eksterne udfordringer, som Danmark står over for netop nu. Strategien giver samtidig en række politiske pejlemærker for udviklingen af dansk forsvar, hvilket sætter en vigtig overordnet ramme for det kommende forlig. 


- Verden er blevet mere uforudsigelig, usikker og ustabil, konstaterer forsvarsministeren. Det må vi forholde os til. Det har regeringen gjort med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Udfordringerne kræver, at forsvarsbudgettet følger trusselskurven opad. Vi skal sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret. Det er som bekendt også regeringens tilgang til det kommende forsvarsforlig, som vi skal forhandle på plads i efteråret. 

Strategien peger på, at Forsvarets evne til at løfte opgaver i forhold til den kollektive afskrækkelse og forsvaret af NATO skal styrkes. Samtidig skal Forsvaret fortsat kunne deltage i internationale operationer som led i terrorbekæmpelse og håndtering af flygtningestrømme, ligesom Forsvaret skal kunne bidrage til at styrke den nationale sikkerhed. 

Regeringen har i sin første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi særligt valgt at prioritere fem områder: Migration, ustabilitet og terrorisme; Sikkerhed i nærområdet; Brexit og EU’s fremtid; Globalisering - økonomisk og teknologisk diplomati; og Arktis. 

 

15-04-2017

De militære kaserner har ofte været markante stridspunkter, når politikerne i Folketinget har drøftet forudsætninger for forsvarsforlig. Således var det også ved fastsættelsen af det nugældende forsvarsforlig.

Derfor er det næsten befriende, at forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen allerede nu udmelder, at kasernenedlæggelser efter hans opfattelse ikke indgår i overvejelserne, når det kommende forsvarsforlig fra 2018 skal fastlægges.

- Lige nu er vi ved at kortlægge, hvordan trusselsbilledet mod Danmark er, hvordan rekrutteringen til Forsvaret er, hvordan vores materiel har det o.s.v., siger ministeren, der oplyser, at ministeriet allerede nu er ved at skabe grundlaget for de kommende forsvarsforhandlinger, der indledes efter sommerferien.

Danmark har så sent som i 2014 forpligtet sig til - sammen med sine allierede i NATO - at løfte forsvarsbudgettet til 2 procent af Danmarks bruttonationalprojekt senest ved udgangen af 2025.

- En række lande er på vej med øgede forsvarsudgifter, og det er min opfattelse, at Danmark skal betale sit kontingent for at være med i den forsikringsordning, som NATO er, siger forsvarsministeren, der dog understreger, at Danmark næppe er på plads med de 2 procent ved udløbet af det næste forsvarsforlig i 2023.

Ud af NATOs 28 medlemslande ligger kun 5 lande over de 2 pct. af bruttonationalproduktet. Danmark ligger med sine 1,17 pct. på en 17. plads.

 

Flere værnepligtige

I påsken supplerede forvarsministeren sine udmeldinger om det kommende forsvarsforlig. Der er brug for flere værnepligtige i det danske forsvar end de 4.200, som Forsvaret uddanner lige nu. Ministeren ønsker mere mandskab, fordi opgaverne øges.

Ministerens udmelding fik straks opbakning fra DF, der gerne ser, at antallet af værnepligtige bevæger sig op mod 10.000, og partiets forsvarsordfører forudså samtidig, at hele Forsvaret skal have et løft. 

Fotoet er fra NATO-hovedkvarteret i Bruxelles